Min historie

Det her er et projekt som jeg længe har gået over overvejet om jeg skulle iværksætte, eller om det var for personligt, men jeg er nået frem til det faktum at jeg har brugt 10 år på at udvikle mig, og lære at leve med mit handicap, og det der virkelig har hjulpet mig til at nå et stykke videre i mit selv-realiserings-projekt, er at jeg endelig er begyndt at tale om det at leve med smerter - om det at leve et liv, hvor man bare er anderledes end ens jævnaldrende, og egentlig de fleste ældre personer også.

Mit navn er Maja, jeg er i skrivende stund 25 år gammel, og jeg lever med kroniske rygsmerter. De stammer fra en medfødt tilstand, men de begyndte at vise sig et par dage inden min 14 års fødselsdag. Dette ledte til at jeg i 8. og 9. klasse endte med at have i alt 30 skoledage, og at jeg ikke var i stand til at følge den normale vej gennem livet. Fra da af blev mit liv anderledes. Det blev styret af begrænsninger og smerter, og hele den fremtid jeg havde planlagt for mig selv var pludselig meget længere væk end jeg havde gået og regnet med.

Bloggen her er oprettet for at jeg kan fortælle lidt om hvad jeg har oplevet, hvilke udfordringer jeg har mødt, og hvordan jeg har kæmpet mig igennem problemerne og er kommet videre med mit liv, og da jeg altid har haft svært ved at sige de ting der virkelig er tæt på min sårbare side, var det skrevne medie jo et åbenlyst valg. Den er også oprettet for at jeg kan få sat ord på hvad det egentlig er der er sket, og hvordan det har påvirket mig. De første mange år, valgte jeg at lukke mig inde, og ikke tale med nogen om hvordan jeg havde det. Det er først de sidste par år at jeg er begyndt at åbne lidt op, og har fået øjnene op for hvor usundt det er at gå rundt med den slags alene.

Jeg har en tendens til at når jeg først kommer igang, så skriver jeg på livet løs, og for at undgå at I derude når at falde i søvn, eller værre endnu, klikke videre, vil jeg ikke komme nærmere ind på hvad der er til grund for mine smerter i dette indlæg, men lade det komme i et senere indlæg. Jeg håber at I har fået et lille indblik i hvad der driver mig, og hvis I har nogen spørgsmål er I selvfølgelig mere end velkomne til at spørge.