Første gang jeg blev introduceret for begrebet trods-accept var da jeg endelige tog det hårde skridt, at indrømme at jeg havde brug for noget hjælp. Det at bede om hjælp er ikke noget vi gør meget i, i vores familie - faktisk krævede det over 10 år, før jeg blev klar til at acceptere at det ikke er et nederlag at sige: "Jeg har brug for at snakke med en psykolog". Men det er noget I derude virkelig skal vide, at det er det virkelig ikke. Det at leve med kroniske smerter, er virkelig hårdt - både for dig selv, for dit arbejde, for dit sociale liv og ikke mindst for dit familie liv.
For lige kort at beskrive hvad begrebet trods-accept betyder, er det en balancegang mellem at acceptere og være trodsig overfor hvordan din situation er. På accept-siden ligger offer rollen, hvor man bare acceptere at jeg kan jo heller ikke, og derfor giver op overfor situationen. På trods-siden ligger det drive der gør at man kæmper sig igennem og ender med at gøre for meget.
Det er vigtigt at man forstår at begge sider er nødvendige, for at bevare en sund psyke igennem den udfordring det er at leve med kroniske smerter. Det gælder om at finde en balance hvor man både acceptere at der er nogle begrænsninger når man har smerter, og at være trodsig nok til at kæmpe sig op til at man hele tiden gør sit bedste - begge dele uden at gå for langt ud på skalaen!
Hvor ligger du selv på skalaen?
Ingen kommentarer:
Send en kommentar